{"id":2,"date":"2016-05-10T03:48:21","date_gmt":"2016-05-10T03:48:21","guid":{"rendered":"http:\/\/skomager.dk\/?page_id=2"},"modified":"2020-05-29T05:12:34","modified_gmt":"2020-05-29T05:12:34","slug":"sample-page","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/skomager.dk\/?page_id=2","title":{"rendered":"Sample Page"},"content":{"rendered":"\n\n\n
\n\n\n\n
\n\n\n\n\n
Historie <\/span><\/td>\n<\/tr>\n
\n\n\n\n\n
<\/a> Sko & l\u00e6derbranchens baggrund.<\/span>
\n<\/span><\/p>\n

\nDet kan v\u00e6re fristende p\u00e5 en hjemmeside som denne at springe den historiske redeg\u00f8relse over, men det er ikke anbefalelsesv\u00e6rdigt, idet man ikke skal undervurdere den v\u00e6rdi, der ligger i at vide, hvorledes det hele begyndte.<\/p>\n

Opfinderen af begrebet fodbekl\u00e6dning kan man ikke h\u00e6dre f. eks. gennem opstilling af en smuk statue, for han er ganske ukendt. Maaske var det en \u00f8sterl\u00e6nding, der fandt paa at beskytte sine f\u00f8dder mod det br\u00e6ndende sand. Maaske var det en sk\u00f8n \u00e6gypterinde, der ikke fandt, at hendes f\u00f8dder svarede til den \u00f8vrige legemspragt og derfor lagde den f\u00f8rste sp\u00e6de spire til fodt\u00f8jet. Hvorom alting er — fodt\u00f8jet har rod langt tilbage i tiden. \u00c6gyptiske v\u00e6gmalerier, der i hvert fald daterer sig 1500 aar f\u00f8r vor tidsregning, viser fodt\u00f8j — og vel at m\u00e6rke fodt\u00f8j fremstillet efter metoder, der endnu den dag i dag anvendes indenfor haandskomageriet.<\/p>\n

Ogsaa germanerne brugte fodbekl\u00e6dning, men formen var v\u00e6sentlig mere primitiv, idet man udelukkende brugte at vikle stof- eller l\u00e6derremme om f\u00f8dderne.<\/p>\n

I det gamle Rom og Gr\u00e6kenland fortalte fodbekl\u00e6dningen (sandalerne) om b\u00e6rerens velstand og overflod. Ofte var de rigt udsmykkede og hele smaa kunstv\u00e6rker, men for godtfolk var de ikke.<\/p>\n

J\u00e6vnsides med sandalen opstod der forskellige skoformer, der dog ikke fulgte fodens linier. Eksempelvis kan n\u00e6vnes snabelskoene, der dukkede op i det 14.–15. aahundrede. Her gik modegalskaben saa vidt, at snablerne blev gjort saa lange, at de maatte bindes fast til kn\u00e6ene. I den forbindelse skal det bem\u00e6rkes, at skoene overhovedet ikke var fremstillet til udend\u00f8rs brug. Skulle adelen, der var de egentlige skoforbrugere, endelig udend\u00f8rs til fods, havde man nogle h\u00f8je tr\u00e6klodser, der blev bundet fast til foden. Snabelskoens efterf\u00f8lger var den saakaldte >>komule-sko<<, der var meget bred fortil. Deraf navnet.<\/p>\n

I midten af det 16. aarhundrede begynder man at tr\u00e6ffe sko, der f\u00f8lger fodens linier. Skoene er stadig st\u00e6rkt luksuspr\u00e6gede og i h\u00f8j grad ogsaa uhensigtsm\u00e6ssige.<\/p>\n

Skoene afl\u00f8ses saa af st\u00f8vler, og den egentlige aarsag til dette er det 17. aarhundredes mange krige, hvor de lange rytterst\u00f8vler kom st\u00e6rkt paa mode. St\u00f8vlerne fik ret hurtigt et feminint pr\u00e6g. Kraven blev b\u00f8jet ud og udstyret med stivede knipling-manchetter.<\/p>\n

Industrialiseringen.<\/b><\/p>\n

Op gennem aarhundrederne var fodbekl\u00e6dningen i den her omtalte form luksus for de velhavende, og den egentlige baggrund for skot\u00f8jsfremstillingens industrialisering skete f\u00f8rst i 1858, da skomager Lyman Blake fik patent paa en gennemsyningsmaskine. Aar forinden var der dog gjort mange fors\u00f8g paa at finde frem til symaskiner af forskellige typer. Allerede omkring aar 1800 h\u00f8rer man om de f\u00f8rste maskiner, men da de kun kunne sy en bestemt slags skr\u00e6ddersyning, fik de ingen betydning.<\/p>\n

I 1846 fik Elias Howe patent paa en totraadsmaskine, hvor naalenes \u00f8je sad ude i spidsen af naalen, og i 1852 fik Issac H. Stinger patent paa trykfoden, men det blev som allerede n\u00e6vnt gennemsyningsmaskinen, der skulle revolutionere skot\u00f8jsfremstillingen og l\u00e6gge grunden til verdens f\u00f8rste skot\u00f8jsmaskinefabrik. I dette som i saa mange andre tilf\u00e6lde blev det dog ikke opfinderen , der h\u00f8stede frugterne af patentet. Opfinderen solgte nemlig patentet til en oberst McKay, der forstod at vurdere det efter fortjeneste. Han satte aldeles omgaaende en stor produktion igang.<\/p>\n

McKay fik krigen til hj\u00e6lper, idet der kort tid efter, at han havde begyndt sin produktion af af gennemsyningsmaskiner, udbr\u00f8d borgerkrig mellem Amerikas Syd- og Nordstater, og her fik obersten sin chance. Som gammel krigskarl vidste han , at den h\u00e6r, der har det bedste fodt\u00f8j, har de st\u00f8rste sejrschancer – bl. a. fordi tropperne er mere mobile.<\/p>\n

Og succes fik han. En maskine, der paa 30 sekunder kunne sy, hvad en skomager var over en time om, maatte blive hilst velkommen af en generalstab, der havde besv\u00e6rligheder med mandskabets fodbekl\u00e6dning. Med denne succes i ryggen, og naturligvis med den succes, der fremsprang af, at ogsaa civile kunne faa bedre og billigere skot\u00f8j, anlagde McKay en stor skot\u00f8jsmaskinefabrik, der kom til at sp\u00e6nde over hele jorden: United Shoe Machinery Corporation. Og for at f\u00f8je spot til skade blev maskinen ikke opkaldt efter opfinderen, men derimod efter McKay.<\/p>\n

Parallell\u00f8bende med McKay dukkede et andet stort navn i skot\u00f8jsindustrien op: Charles Goodyear. Han k\u00f8bte patentet til en maskine, der kunne sy vendt fodt\u00f8j. Denne maskine udbyggede han v\u00e6sentligt, og paa grundlag af maskinens princip konstruerede han en bindsymaskine, der var f\u00e6rdigkonstrueret i 1874, og allerede aaret efter haved han konstrueret en afsymaskine.<\/p>\n

Med disse to maskineer var skot\u00f8jsindustrien kommet saa vidt, at den ikke alene kunne fremstille sko, der fremtraadte som erstatning for de haandsyede sko, men ogsaa satte den i stand til paa maskine at gennemf\u00f8re haandskomagerens processer. Dette vil i realiteten sige, at skot\u00f8jsindustrien er den direkte arvtager af haansskomagerfaget.<\/p>\n

I Danmark blev industrialiseringen i f\u00f8rste omgang en fiasko. Allerede i 1874 stiftedes A\/S K\u00f8benhavns Skot\u00f8jsfabrik med en aktiekapital paa 200.000, hvilket efter datidens forhold var en meget stor kapital.<\/p>\n

Vel slog skomagerne ikke fabrikkens maskiner i stykker , som det skete med v\u00e6vestolene i England, men de saboterede fabrikken pa andre maader. Man havde lagt fabrikken an paa , at dens produkter skulle s\u00e6lges gennem landets skomagere, men disse havde ikke det tilstr\u00e6kkelige udsyn og saa i fabrikken en trussel mod deres erhverv. Fortalere indenfor skomagerkredse fik dem overbevist om, at kunne de kv\u00e6le denne fabrik i f\u00f8dslen, havde de samtidig kvalt skot\u00f8jsindustriens fremtr\u00e6ngen i Danmark. Ved store m\u00f8der vedtog man at man ikke \u00f8nskede at forhandle >dette fabriksm\u00e6ssige ragelse<.<\/p>\n

I f\u00f8rste omgang havde skomagerne succes med deres aktion, idet fabrikken maatte give op i 1880, men udviklingeen kunne ikke i l\u00e6ngden undertrykkes. Den ene fabrik efter den anden dukkede op, og det fabriksfremstillede fodt\u00f8j arbejdede sig langsomt ind i forbrugernes bevidsthed – og skomagerne maatte en for en begynde at forhandle fabriksfodt\u00f8j.<\/p>\n

Pindemaskinen.<\/b><\/p>\n

Pindingen paa skot\u00f8jsfabrikkerne foregik stadig med haandkraft, hvilket baade var besv\u00e6rligt og langsomt, og overalt i verden blev der arbejdet paa fuldkraft paa opfindelsen af en pindemaskine, men nogen egenlig mekanisk pindemaskine blev ikke opfundet f\u00f8r i 1890.<\/p>\n

Om Consolidatet pindemaskinen, der var en af de sidste maskiner i r\u00e6kken, der virkelig tilf\u00f8rte skot\u00f8jsfremstillingens industrialisering system og metode, fort\u00e6ller fabrikant C. J. S\u00f8rensen ved et m\u00f8de i Industriforeningen i 1927.<\/p>\n

Consolidatet pindemaskinen eller haandmetode- pindemaskinen blev opfundet af en ung mand Matzelinger, der oprindelig var maskinist, men som var blevet skot\u00f8jsarbejder og betjente en McKay gennemsyningsmaskine paa en skot\u00f8jsfabrik i Lynn. Han havde h\u00f8rt en brovtende udtalelse af en haandpinder, som mente, at hans arbejde kunne ingen maskine udf\u00f8re. Han havde sagt:>Selv om McKay Maskinen er vidunderlig, kan ingen bygge en maskine, som kan pinde sko, med mindre han kan lave en maskine med finger som en pinder<.<\/p>\n

Denne udtalelse bragte den unge mand paa tanken om at lave en maskine med fingre som en pinder. Han gav sig til i al hemmelighed at arbejde paa sin maskine. Han passede sit arbejde om dagen og arbejdede paa sin model om natten og brugte al sin fortjeneste til eksperimenter, og han var saa n\u00f8jsom, at han samlede gamle cigarkasser og smaa stumper tr\u00e6 paa gaden for at bruge dem til sin model. Hans f\u00f8rste model var mislykket, men en venligsindet maskinmand mente at se en god ide i den og b\u00f8d ham 50 dollar for modellen. Matzelinger kom til den erkendelse, at var hans model 50 dollar v\u00e6rd for en fremmed, var den mere v\u00e6rd for ham selv, og han gav sig til at forbedre den. Hans hemmelighed blev opdaget af arbejdskammerater, der spottede ham for hans maskine og hentydede til, at han var fremmede. Matzelinger arbejdede dog videre og blev opmuntret ved at blive budt 1500 dollar for sin model nr.2, ligesom han fik en underst\u00f8ttelse for at kunne forts\u00e6tte fors\u00f8gene.<\/p>\n

Han byggede derefter sin tredie model, og denne var saa tilfredsstillende, at der blev dannet et selskab til at af k\u00f8be ham hans patenter, men triumferne kom for sent for ham selv. Han d\u00f8de af t\u00e6ring f\u00f8r den fjerde og helt tilfredsstillende model af hans opfindelse var f\u00e6rdig.<\/p>\n

En haandpinder kan pinde 30 — 40 par sko om dagen, men paa en Consolidatet pindemaskine kan man pinde 200 — 700 par om dagen.<\/p>\n

Cirka 10 aar senere fremkom en overtr\u00e6kkemaskine, men dermed er vi ved at arbejde os ud af den historiske del og ind i den nyere tid. <\/span><\/div>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n Her f\u00f8lger en lidt nyere beretning om fagforeningen, men der skal f\u00f8rst samles material, hvilket er lidt sv\u00e6rt.<\/span> <\/span><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<\/td>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Historie Sko & l\u00e6derbranchens baggrund. Det kan v\u00e6re fristende p\u00e5 en hjemmeside som denne at springe den historiske redeg\u00f8relse over, men det er ikke anbefalelsesv\u00e6rdigt, idet man ikke skal undervurdere den v\u00e6rdi, der ligger i at vide, hvorledes det hele begyndte. Opfinderen af begrebet fodbekl\u00e6dning kan man ikke h\u00e6dre f. eks. gennem opstilling af en … Continue reading Sample Page<\/span> →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/skomager.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/skomager.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/skomager.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/skomager.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/skomager.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2"}],"version-history":[{"count":2,"href":"http:\/\/skomager.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":13,"href":"http:\/\/skomager.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2\/revisions\/13"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/skomager.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}